gemiusKonkurrence
Gemius tilbyder dig at deltage i vores 3 forskellige, løbende konkurrencer:
-
Månedlig konkurrence for alle, der har besvaret spørgeskemaet
-
Månedlig konkurrence for alle Software Panelister
-
Halvårlig konkurrence for alle Software Panelister
Konkurrence for alle
Hver måned trækker vi lod om 5 gavekort til Nordisk Films biografer blandt alle, der har besvaret et spørgeskema og opgivet en e-mail-adresse. Gavekortene består af 2 biografbilletter samt 2 guf-billetter, til en samlet værdi af DKK 210.

Konkurrence for Software Panelister
Foruden at besvare spørgeskemaet kan man vælge at installere programmet netSoftware og dermed blive en del af vores Software Panel. Som Software Panelist deltager du i yderligere to konkurrencer.
For Software Panelister (alle som har downloadet og installeret programmet netSoftware) trækkes der således hver måned lod om én (1) iPod Nano til en værdi af ca. DKK 1.100. Derudover trækkes der blandt Software Panelisterne, hvert halve år (hver 6. måned), lod om en Playstation 3 fra Sony, inklusiv ekstra kontroller, til en værdi af ca. DKK 2.800
Vilkår
Samtlige besvarelser af spørgeskemaer giver adgang til den månedlige lodtrækning om de 5 gavekort til Nordisk Film biografer. Det er dog nødvendigt, at du har angivet din e-mail-adresse, for at du kan deltage i lodtrækningen, idet vi efterfølgende skal kunne kontakte dig, hvis du er blevet udtrukket som vinder.
For at være med i lodtrækningen om en iPod Nano eller en Playstation 3, skal du være en del af vores Software Panel. Du bliver en del af vores Software Panel ved at svare på vores spørgeskema og i sammenhæng hermed downloader vores program ”netSoftware” (læs mere om både Software Panel og program download her).
Når du har været med i Software Panelet i en fuld kalendermåned (f.eks. hele august måned), indgår du automatisk i både den månedlige og den halvårlige konkurrence, foruden den månedlige konkurrence for alle, der har besvaret spørgeskemaet. Hvis du installerede programmet inden begyndelsen af perioden, og stadig har det installeret på din computer i slutningen af samme periode, deltager du altså helt automatisk i lodtrækningen.
Hvis du installerede programmet inden den 1. i en måned (f.eks. inden 1. august), og stadig har det installeret på din computer ved udgangen af måneden (f.eks. ved udgangen af august), vil du automatisk deltage i den månedlige lodtrækning om 1 iPod Nano, samt i lodtrækningen om 5 gavekort til Nordisk Film Biografer.
Hvis du efter 6 hele måneder stadig er med i Software Panelet, vil du automatisk deltage i en ekstra lodtrækning om én (1) Playstation 3.
Lodtrækningen
De månedlige lodtrækninger finder sted hver den første uge af den efterfølgende måned. Den halvårlige lodtrækning for Software Panelister finder sted hver januar- og juli måned. Alle der overholder ovenstående vilkår, deltager automatisk i de relevante konkurrencer, og på lige fod med de andre, der har besvaret spørgeskemaet og evt. er en del af Software Panelet. Vinderne får direkte besked via den e-mail-adresse, de har angivet. Da Gemius ikke har andre kontaktoplysninger, end de af deltagerne angivne e-mail-adresser, er det strengt nødvendigt, at vinderne besvarer den mail, som Gemius sender om, at de har vundet i en konkurrence. Mailen skal besvares med den postadresse, som vinderen ønsker præmien sendt til. Såfremt vinderne ikke besvarer Gemius´ mailhenvendelse om præmien indenfor 14 dage og/eller ikke ønsker at oplyse deres postadresse, trækkes en ny vinder. Præmierne fremsendes direkte til vinderne, når Gemius har modtaget en postadresse. Gemius dækker forsendelsesomkostningerne.
Alle e-mail-adresser og postadresser behandles fortroligt og bruges kun internt hos Gemius i forbindelse med konkurrencen. Læs mere om Gemius’ persondatapolitik her.







